En u-romantisk beretning om intuition

Jeg har skrevet om følelser før, og jeg har tænkt mig at gøre det igen. I denne omgang er følelserne sat i en fysiologisk kontekst, som gerne skulle kaste lidt lys over, hvorfor, det er vigtigt at lytte til sin krop.

Intuition

Mange tænker at kroppens signaler, "mavefornemmelsen", intuitionen ikke er brugbar, når det kommer til at træffe vigtige beslutninger, fordi vi tænker, at den er baseret på vage "fornemmelser" uden et reelt grundlag. Det er forståeligt nok, at vi tænker sådan, for de dominerende værdier i vores samfund er baseret på direkte målbare, objektive fakta, men når det kommer til bl.a. mellemmenneskelige interaktioner, så er intuitionen guld værd og det er vigtigt at forstå, hvad og hvorfor den er.

Interoception og emotioner

Som før beskrevet er en følelse et resultat af en emotion, altså en fysisk oplevelse, som er baseret på perceptionen af en given stimuli. Når man registrerer emotioner benytter man sig af sin interoceptive sans, altså evnen til at sanse indre fysiologiske tilstande og forandringer. Følelser og kropslige sensationer hænger derfor tæt sammen og registreres naturligvis også neurologisk, hvor undersøgelser viser, at det samme sted i hjernen bliver aktiveret ved interoceptiv sansestimulering som ved aktivering af en emotionel oplevelse (ref: Andersen & Stolpe 2018). 

Eksempel

Her er et relaterbart eksempel på en situation, der udløser indtil flere interoceptive sensationer og kropslige reaktioner:

Din ven, Billy Ray, rækker dig sin spritnye iPhone og viser dig billetterne til Celine Dion-koncerten, som I har kæmpet en brav bitchfight for at få. Du bliver så begejstret at du hviner og kaster mobilen op i luften, så den lander og smadres mod brostenene med et hjerteskærende klir.

Hvordan reagerer du? Ingen øjensynlig reaktion, bare et monotont "Hov. Det var dog ubelejligt. Den var helt ny og nu har du ingen mobil. Nå. Ærgerligt." 

Nej, vel? Dit hjerte springer helt op i halsen på dig, dine øjne bliver kæmpe store, du får en knude i maven, du holder vejret, "Shit shit shit shit shit!"

Det er for dit eget bedste

Din krop reagerer helt uden, at du skal bede den om det, og den gør det på grundlag af en vurdering af situationen baseret på tidligere erfaringer og forestillinger om, hvordan mulige situationer kunne påvirke dig og dit velbefindende. Billy Ray kunne jo have et hidsigt temperament og komme til at brække næsen på dig i ren frustration over den smadrede iPhone. Dét vil du sådan set godt være foruden, så din krop fortæller dig, at du er i en potentielt farlig situation og derfor sætter den dig i beredskab (højt arousal niveau/høj aktivitet i det sympatiske nervesystem), som bl.a. kunne komme til udtryk som i ovenstående eksempel. Interoceptionen bruges, når man vender opmærksomheden indad og lægger mærke til, hvad der rører på sig inde i dybet.

Din krop overhaler dig indenom

Den der fornemmelse i maven, eller brystet, eller halsen, eller hvor end du mærker det, når du fx er i en ubehagelig situation, er baseret på en perception, din krop har udformet. Din krop, herunder hjerne, nervesystem, hele mulevitten, bearbejder og reagerer voldsomt meget hurtigere på de informationer, den får, end din bevidsthed overhovedet ville kunne nå at opfatte. Kroppen opfanger hele tiden tusindvis af bittesmå signaler, vurderer deres relevans, sammenligner dem med tidligere erfaringer, giver dem værdi, og laver en samlet vurdering, som bliver sendt videre til din bevidsthed, hvis nødvendigt. Alt dette sker på splitsekunder imens du og din bevidsthed går rundt og synger "My Heart Will Go On". 

Et eksempel på signaler, din krop og hjerne opfanger og bearbejder, er den kløe i hovedbunden, der kan opstå, når man snakker om lus. Din krop opfanger hele tiden små signaler fra din hovedbund, men de bliver vurderet som irrelevante fordi, du og din hjerne godt ved, at der ikke sker noget usædvanligt på toppen af dit hoved. Men når man så snakker om de små kryb, som hjernen forbinder med noget uønsket, så giver man ekstra opmærksomhed til sin hovedbund, og så bliver alle de små signaler relevante, for sæt nu om der faktisk var lus - så skulle der jo gøres noget ved det!

Survival of the most intuitive

Hvis du med din bevidsthed skulle bearbejde alle stimuli og informationer, ville du blive fuldkommen vanvittig og sandsynligvis ikke overleve ret længe, for du er simpelthen ikke i stand til at tænke over om alle dine fysiologiske behov er dækket (Er jeg træt? Er jeg sulten? Er jeg tørstig? Skal jeg skifte siddestilling for at mine ben ikke visner? Skal jeg fjerne min hånd fra den brandvarme kogeplade?) samtidig med at du færdes rundt en verden fuld af potentielle farer (trafik, vrede Celin Dion-fans, sabeltigere osv.), og da slet ikke, hvis du også skal varetage et job, hvor du skal udarbejde en rapport om skattelettelser i Østeuropa fra 2003 til 2005.

Din begrænsede bevidsthed kan simpelthen ikke følge med, og derfor er det kun slutproduktet, følelsen, konklusionen (Jeg er sulten. Jeg er tørstig. Jeg må hellere fjerne mig fra den her vrede mand inden, han brækker min næse), du med din bevidsthed oplever. Mellemregningerne har din krop klaret.

Din intuition er altså ikke bare noget, der sidder i din mave; det er en del af en kompleks proces, der mestendels foregår i din hjerne, som sammenkobler dine følelser med dine kropslige sansninger og registreringer, som gør dig i stand til at handle hensigtsmæssigt.

Og forresten, tænk lige over, hvorfor man overhovedet kan sige, at noget er en "ubehagelig situation". Situationen er jo ikke ubehagelig, den er bare, men du oplever nogle ubehagelige sensationer i din krop, så derfor vurderes selve situationen som værende ubehagelig. 

Intuitionen som redskab - if it's not right, it's wrong

Hvis du befinder dig i en situation, hvor du skal træffe en vigtig beslutning, så gør dig selv en tjeneste og mærk efter i din krop. Hvis du har en følelse i kroppen, som ikke er rar, så er der noget galt. 

Hvis du fx skal beslutte dig for, om du skal flytte eller blive boende, hvor du er, så opstil de to scenarier for dig selv. Forsøg at skabe situationen inde i dit hoved, forestil dig hvordan det ville være at flytte/blive boende, alt hvad det ville indebære, og mærk så hvordan det føles i din krop. Mærker du en snurren i maven? Forbinder du den med noget godt eller dårligt? Er det sommerfugle eller frygt?

Uanset hvad, du oplever, så husk på at din krop har lavet mellemregningerne, og at du ikke nødvendigvis kan se dem, så selvom din for-og-imod-liste siger, at du skal blive boende, så kan din intuition godt sige, at du skal rykke teltpløkkerne op og få benene på nakken. Dette kan muligvis være fordi du tænker i fakta og din krop tænker i oplevelser, erfaringer og sensationer, fx vil din krop registrere stress-symptomer langt før det rammer din bevidsthed.

Kroppen ved (oftest) bedst

Intuitionen er altså din krops signaler til dig, baseret på tusindvis af bearbejdede stimuli, om, at noget er enten go eller no go, og, som så mange andre funktioner, har du den for at øge dine chancer for overlevelse. Ikke særlig romantisk, ikke særlig Pocahontas-Vindens Farver-Mother Nature-agtigt, bare videreførelse af arten. 

Når man er i stand til at mærke, hvad der sker i kroppen og registrere sine emotioner, vil man som resultat være i stand til at handle ud fra sin krops signaler, sommetider bevidst, sommetider ubevidst. Og jeg siger det lige igen: kroppens signaler har et reelt grundlag og kroppen er i mange tilfælde klogere end bevidstheden*

Hvad mærker du i din krop lige nu?

Når du ikke ved, hvilken vej, du skal gå, så tænk på mig med hurtig-briller og følg din intuition.

*I de tilfælde, hvor din bevidsthed er klogere end din krop, vil din bevidsthed ganske hurtigt kunne ændre på dine kropslige sensationer ved at overbevise din hjerne om, at den tog fejl i sine beregninger.