Preach, Lady!

Er du bange? I dag så jeg en død mand for første gang. Det var en beboer på mit arbejde, som havde været syg og døende i alt for lang tid. Han var en lille, gammel, højst elskværdig, skingrende sindssyg svensker. Få dage forinden havde en kollega, som jeg her vil kalde Billy Ray, og jeg tilbragt en stund en sen nattetime sammen med ham. Vi sad bare lidt med ham. Jeg aede hans lille hoved med de indsunkne, våde øjne og de udhulede kinder. - "Er du bange?" spurgte Billy Ray. - "Ja" hviskede den lille svensker. - "Det behøver du ikke være" svarede Billy Ray blidt og fortrøstningsfuldt, selvom han godt vidste, at det var ret omsonst at gøre sig klog på. Det virkede dog som det eneste rigtige at sige. Der er ingen, der ved, hvad der sker med "os", når vi dør, så der er muligvis absolut intet at frygte, men uvisheden og tanken om, at holde op med at eksistere lige med ét, kan være skræmmende og angstprovokerende. Frygt som grundfølelse Det må...

Slip kontrollen For nogle år tilbage var det helt store catchphrase "slip kontrollen" og der blev skrevet bøger og holdt foredrag og man kunne komme på messe og drikke grøntsagsjuice og lære at give slip. Jeg kan sagtens følge en masse af pointerne i at slippe kontrollen, primært fordi jeg ikke mener, at vi, i det store hele, har kontrol over ret meget. Langt de fleste ting omkring os sker uden vores direkte indflydelse og det nytter ikke noget at tro, at vi kan kontrollere alting, for så bliver vi stressede og frustrerede, når vi mister denne opdigtede kontrol. Det nytter ikke noget at forsøge at gribe ud og holde fast i luften omkring os for at sikre, at vi ikke dør af iltmangel; vi kan ikke holde på den, vi kan ikke kontrollere den, så vi er nødt til bare at stole på, at der er ilt nok og at vi godt kan finde ud af at udnytte den.  Ligeledes gælder det med mellemmenneskelige relationer. Man kan sommetider have lyst til at holde fast i en relation og forhindre den i ...

Hiya! Dette er en blog om relationer, selvudvikling, sundhed og alt andet, der er blot svagt forbundet med de tre. Hvorfor er denne blog blevet sat i verden? Fordi jeg har nogle virkelig profunde, nærmest geniale tanker om livet og alt hvad det indebærer og det ville være selvisk ikke at dele dem. Også fordi jeg er utilfreds med nogle ting og er af den overbevisning, at man ikke kan tillade at brokke sig, hvis man ikke er villig til at forsøge at skabe forandring. Hvad er grundlaget for bloggen? Personlige erfaringer og min professionelle baggrund som psykomotorisk terapeut. Hvorfor skal du læse den? For at reflektere med mig og blive klogere på dig selv og din verden. Bryg dig en kæk lille espresso eller måske en dejlig kop urtete, læn dig tilbage og værsgo' at nyd' en omgang Preach, Sister!