Preach, Lady!

Handmade highs Den sidste uges tid har jeg været fuldkommen høj. Høj på musik, dans, venner, nye relationer, solskin, fest og farver; jeg har været på festival. Denne pågældende festival er ikke bare en hvilken som helst festival, den er mit et og alt, den er mit hvert års højdepunkt, den er ridset ind i min hud med blæk og evig dedikation. Det er naturligvis Tønder Festival, der er tale om. Den er et parallelunivers, hvor jeg føler mig mere hjemme, end jeg gør i mit sædvanlige univers og hvert eneste år, runder jeg festivalen af med at stortude fordi, den er slut. Og hver år spørger min festival-buddy og jeg hinanden: "Hvorfor gør vi der her mod os selv?" Svaret er at vi ikke kan lade være. Det ville måske være rarere, at leve efter buddhistiske idealer, hvor man forsøger at vedligeholde et stabilt niveau af glæde, med hverken crazy highs eller crashing lows, men nej; vi vil hellere sumpe i vores post-Tønder Festival-blues i ugevis og føle os malplacerede i den virkelige v...

...Om at bede om hjælp inden cisternen står i flammer. Hypotetiske eksempler Hvis du er kommet til at klippe en virkelig grim frisure på dig selv efter at have redt dine dreadlocks ud, så går du til en frisør og beder om hjælp til at rette op på skaden. Hvis du westler med en 2 meter høj mand og smadrer ansigtet ned i brostenene, så tager du på skadestuen og bliver lappet sammen. Hvis du kommer til at køre ind i en traktor og smadrer forskærmen på din nye bil, så tager du bilen til et værksted og beder om hjælp til at få skiftet din forskærm, så du kan komme ud at køre igen. Hvis du kommer til at smække dig selv ude sent om aftenen og efterfølgende smadrer låsesystemet i et forsøg på at komme ind, så ringer du til en låsesmed, så du kan komme ind i din lejlighed igen. I alle de ovenstående eksempler, som måske/måske ikke er sket i mit liv inden for de seneste otte år, er det klart at der bliver søgt hjælp. Så hvorfor er det ikke lige så åbenlyst at man skal søge hjælp, hvi...

Det interpersonelle matrix og et nuværende øjeblik Forleden havde jeg et skønt lille øjeblik med min roommate. Jeg tror ikke, han opfangede skønheden i det, men det gjorde jeg. Vi havde nemlig det psykologen Daniel N. Stern kalder et nuværende øjeblik i et interpersonelt matrix . Kort og forsimplet fortalt delte vi et øjeblik, uden ord, hvor vi var "tunet ind" på hinanden og var enige i vores oplevelse af situationen, om ikke kognitivt så affektivt. Det interpersonelle matrix kan beskrives som oplevelsen af at "jeg ved, at du ved, at jeg føler..." og et nuværende øjeblik kan, i denne psykologiske kontekst, forstås som de situationer, hvor din opmærksomhed er på den situation, du befinder dig i netop nu.  Love me some pipe Senariet er dette: han sidder en stille morgen og spiser sin morgenmad i ro og mag, og pludselig kommer jeg spankulerende igennem lejligheden i cykelshorts (med seler og pude og hele mulevitten) til høj sækkepibemusik (det var lige st...