Festival, stoffer og blues

Handmade highs

Den sidste uges tid har jeg været fuldkommen høj. Høj på musik, dans, venner, nye relationer, solskin, fest og farver; jeg har været på festival. Denne pågældende festival er ikke bare en hvilken som helst festival, den er mit et og alt, den er mit hvert års højdepunkt, den er ridset ind i min hud med blæk og evig dedikation. Det er naturligvis Tønder Festival, der er tale om. Den er et parallelunivers, hvor jeg føler mig mere hjemme, end jeg gør i mit sædvanlige univers og hvert eneste år, runder jeg festivalen af med at stortude fordi, den er slut. Og hver år spørger min festival-buddy og jeg hinanden: "Hvorfor gør vi der her mod os selv?" Svaret er at vi ikke kan lade være. Det ville måske være rarere, at leve efter buddhistiske idealer, hvor man forsøger at vedligeholde et stabilt niveau af glæde, med hverken crazy highs eller crashing lows, men nej; vi vil hellere sumpe i vores post-Tønder Festival-blues i ugevis og føle os malplacerede i den virkelige verden, end vi vil undvære de fire dages lykkerus.

Og det er netop en rus. Vi er festivalnarkomaner og vi fravælger alt andet til fordel for vores drug. Sidste år fravalgte jeg at starte på en kandidatuddannelse bl.a. fordi den kom i vejen for Tønder Festival. Intet skal forhindre mig i at få mit stof, og jeg tager det velvidende, at der følger en hardcore detox-periode med voldsomme abstinenser. Højt at flyve, dybt at falde.

Dopamin og serotonin

Selvom jeg ikke har taget kunstigt fremstillede stoffer (med undtagelse af sofistikerede mængder alkohol), har min hjerne og min krop stadigvæk været pumpet høje på min krops naturlige stoffer herunder bl.a. serotonin og dopamin, hvilket også er blandt de transmitterstoffer, der påvirkes, når man tager fx amfetamin og ecstasy. Stofferne er en del af kroppens belønningssystem, som i bund og grund er skabt for at holde os i live. Vi får det godt, når vi spiser (især salt, sukker og fedt), fordi kroppen belønner os med små doser af disse transmitterstoffer, fordi vi har sikret vores overlevelse lidt endnu.

Hjernen på stoffer

Når man tager centralstimulerende stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy bliver udskillelsen og optagelsen af kroppens serotonin og dopamin påvirket. Nogle narkotiske stoffer giver en øget produktion af transmitterstofferne i kroppen og andre hæmmer genoptagelsen af dem - begge med det resultat at man har en øget mængde af de naturligt forekommende stoffer i omløb i kroppen. Ved gentagen brug af de centralstimulerende stoffer kan der ske det, at ens receptorer bliver "mættede" og derfor ikke kan optage dopaminen og serotoninen så effektivt som før. Det er bl.a. derfor man "crasher" og kan opleve depressionssymptomer, når man har taget stoffer. En anden årsag er, at kroppen sænker den naturlige produktion af transmitterstofferne, så man ikke længere får den samme fornøjelse ud af fx at spise et lækkert måltid, eller andre ting, der før udløste en lykkefølelse. Denne tilstand bidrager til lysten til at tage de kunstigt fremstillede stoffer igen, så man atter kan opleve lykkefølelsen, tusindfold endda.

Giv mig nu for helle bare mit fix!!

Gad vide, om mine receptorer også er blevet mættede i løbet af festivalens lykkerus, så mine dopamin- og serotoninniveauer pt. er for lave og det er derfor jeg føler mig små-deprimeret?
Om ikke andet er jeg i hvert fald i voldsomt søvnunderskud og jeg har spist og drukket knapt så sundt som jeg plejer, hvilket også påvirker mit overordnede velvære. Mest af alt er det nok den psykiske "afhængighed", der påvirker mig, men uanset hvad, der er, der giver mig så onde blues, er jeg en Tønder Festival-junkie og jeg er godt og grundigt træt af, at jeg skal vente et helt år med at få mit næste fix.


Hvad får dine transmitterstoffer op at ringe?


Happiness is hard to capture, okay!?


Sækkepibe-rave.


Tak til Andre Sas for at indfange et smukt øjeblik, hvor Emma drikker rom med smag af vanilje toilet-essens, og jeg er scantily clad.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Følelseshåndtering 101

Interlude