Følelseshåndtering 101

Slip kontrollen

For nogle år tilbage var det helt store catchphrase "slip kontrollen" og der blev skrevet bøger og holdt foredrag og man kunne komme på messe og drikke grøntsagsjuice og lære at give slip.

Jeg kan sagtens følge en masse af pointerne i at slippe kontrollen, primært fordi jeg ikke mener, at vi, i det store hele, har kontrol over ret meget. Langt de fleste ting omkring os sker uden vores direkte indflydelse og det nytter ikke noget at tro, at vi kan kontrollere alting, for så bliver vi stressede og frustrerede, når vi mister denne opdigtede kontrol. Det nytter ikke noget at forsøge at gribe ud og holde fast i luften omkring os for at sikre, at vi ikke dør af iltmangel; vi kan ikke holde på den, vi kan ikke kontrollere den, så vi er nødt til bare at stole på, at der er ilt nok og at vi godt kan finde ud af at udnytte den. 

Ligeledes gælder det med mellemmenneskelige relationer. Man kan sommetider have lyst til at holde fast i en relation og forhindre den i at ændre sig, fordi man er så glad for den måde, den er på nu. Men alting forandrer sig, hele tiden, helt uden at være vores kontrol. Selv hvis man formåede ikke at forandre noget i en relation i et forsøg på at holde på den, så ville den nok ændre sig alligevel, på grund af den manglende udvikling.

Mit, lidt mindre catchy, catchphrase ville nok lyde "erkend at du ikke har kontrol" frem for "slip kontrollen", for du havde den aldrig til at starte med.

Når dét er sagt, så er det vist på sin plads at modsige det. Jeg mener nemlig samtidig at der er visse ting, vi faktisk godt kan kontrollere. Men måske "påvirke" faktisk er et mere passende ord.

Vi har et socialt ansvar for, at tage ansvar for visse ting, herunder vores følelser. Disse størrelser kan netop ikke kontrolleres, men de kan påvirkes og vi kan lære at håndtere dem og måden vi reagerer på dem. I min optik er det vores pligt at lære at håndtere vores følelsesoplevelser, så vi kan skabe relationer og udvikle os i dem og ikke bare gå rundt som primater og være dominerede af umiddelbare impulser og grundfølelser.

Them feels 

En følelse er, iflg. bl.a. neuroforsker António Damasio, bevidstgørelsen af en perception af en fysisk sensation, udløst af en stimulus. Det er altså måden din hjerne tolker en kropslig sansning og denne tolkning ligger i høj grad uden for din bevidsthed - altså uden for din kontrol. Du kan derfor ikke gøre det helt store, her og nu, ved den følelse, du har, men du kan påvirke den måde du håndterer, at føle som du gør. 

Acceptér følelsen

Første skridt i følelseshåndtering er at acceptere at følelsen er der. Det er okay at være vred/ked af det/jaloux/bange… Følelsen går ikke væk af, at du benægter den eller skammer dig over, at den er der. Tvært imod kommer den nemmere til at optage en masse af din energi, også uden at du nødvendigvis er klar over det. En del af accepten kan ligge i at "være med følelsen". Bare sid et øjeblik og mærk følelsen, lad den ånde lidt.

Følelser fungerer sommetider ligesom fysiske sår; hvis du pakker det ind, gemmer det væk og lader som om det ikke er der, så bliver det større, æder vævet omkring sig, så går der koldbrand i det og før du ved af det, skal du skal have amputeret dit ben. Men lader du såret ånde kan det begynde at hele.

En metode til at mærke følelsen er at observere de fysiske sansninger. Hvor i min krop sidder følelsen? Hvordan mærkes den? Beskriv for dig selv, hvad du sanser, f.eks. "Jeg mærker en spænding omkring min hals, i mine kæber, i min pande og i mit bryst. Mit åndedræt er tungt og besværet. Det snurrer i min mave." Ved at beskrive sine sensationer fjerner man sin opmærksomhed fra den tanke, som udløser emotionen og følelsen, og man bringer sig selv "ned i kroppen", ind i den fysiske virkelighed.

Analysér følelsen

Næste skridt kan være at analysere følelsen, være lidt nysgerrig omkring den, finde ud af hvorfor netop dén følelse kommer til udtryk. Hvorfor blev jeg ked af det hun sagde? Hvad gjorde det ved mig? Hvad ramte det i mig? Genkender jeg oplevelsen fra tidligere erfaringer? Hvad mon hendes intention med kommentaren var? Denne bearbejdelse kan hjælpe til at forløse ubehaget, idet det bliver løftet op fra et kropsligt/subsymbolsk niveau til et kognitivt/symbolsk niveau.

Konfrontér den udløsende faktor 

Det efterfølgende skridt kan være at konfrontere den/det, der udløste følelsen. Fortæl vedkommende, der gjorde dig ked af det, hvordan du oplevede den givne situation, hvad hans/hendes handling/ord gjorde ved dig, og hvordan du godt kunne tænke dig, at I gjorde det anderledes næste gang. Ved at kommunikere om sine oplevelser og følelser styrker man relationen og bevarer sin oplevelse af integritet, som godt kan ryge i svinget, hvis man lader sig såre gentagende gange uden at forsøge at ændre på det.

Det er dog langt fra altid nødvendigt at konfrontere den/det, der udløste følelsen, og ofte er det slet ikke muligt, men i de tilfælde kan man tage snakken med sig selv, som den tosse man er. "Jeg oplevede at buschaufføren var grov og uvenlig overfor mig. Det var nok ikke hans mening at gøre mig ked af det, måske han selv havde haft en dårlig oplevelse tidligere på dagen, som han ikke havde fået håndteret. Jeg blev dog ret ked af hans måde at tale til mig på. Jeg værdsætter når chaufførerne er søde og smilende, så det vil jeg sørge for selv at være, når jeg stiger på bussen."

Og atter andre gange er det nok bearbejdelse bare at tænke "Cunt." og så er dét ude af systemet. Man får ondt i nakken af for meget navlepilleri.

Lidt personlige feels

...Meeeen nu er jeg jo elitenavlepiller, så her kommer et eksempel på en forløsende konfrontation fra mit evigt spændende kærlighedsliv: jeg havde for nyligt en oplevelse af dyb frustration, magtesløshed og sorg, som jeg brugte lang tid på at bearbejde, lade ånde og lade komme til udtryk. Følelserne blev udløst af et brud med en partner, hvor jeg ikke selv havde noget at sige i beslutningen om bruddet. Tæppet blev revet væk under mig og jeg måtte genopbygge min forestilling om mit liv, min nutid og min fremtid. (Endnu et glimrende eksempel på den ikke-eksisterende kontrol. Jeg måtte bare acceptere at relationen med ét var drastisk forandret, hvor gerne jeg end ville have holdt fast i det, som var). 

Følelserne blev ved med at gnave selv efter al min accept og bearbejdelse og ohm og "det er okay"-mantraer. Ét aspekt er naturligvis at ting tager tid og tålmodighed er en dyd og tiden heler alle sår osv. osv. Men jeg oplevede en øjeblikkelig, stor forløsning, da jeg konfronterede min tidligere partner med min oplevelse af bruddet og hans forsøg på at overtale mig til at finde sammen igen. Jeg havde forsøgt at lukke ham ude og ignorere ham og hans påvirkning på mig, men så, ligesom såret, voksede smerten. 

En sideløbende konsekvens var, at hele situationen gik hen og blev ret abstrakt; det var blevet uvirkeligt og alt, hvad jeg forbandt med bruddet og med ham, kom til at symbolisere noget farligt, fordi det havde gjort så ondt på mig. Da jeg snakkede med ham, blev hele situationen hevet tilbage til virkeligheden, hvor jeg kunne bearbejde det. Jeg fortalte ham, åbent, ærligt, sårbart og stærkt, hvordan jeg oplevede situationen, hvordan det påvirkede mig, når han gjorde som han gjorde og at det ikke var okay. Lige dér tog jeg magten over mine følelser tilbage. Jeg siger ikke, at han havde magten over mine følelser, men da jeg konfronterede ham, mærkede jeg den vende tilbage til mig fra den abstrakte æter.

Nu tænker du måske: "Hallo søster, du bør da slet ikke lade magten over dine følelser forsvinde! Og hvad blev der af dét med, hvordan man godt vil håndtere situationen næste gang?" Og da vil jeg så svare: "Næh, det burde jeg ikke, og det var skam også en 'first' for mig, og sikke vis jeg er blevet af al den bearbejdelse og introspektion. Og til dit andet spørgsmål, 'Boy, bye! Der kommer slet ikke en næste gang, så der er jo nemt nok'… i hvert fald ikke med ham her, men der kommer jo nok en ny mand og et nyt kritisk tidspunkt og da kunne jeg da godt tænkte mig lidt åben kommunikation og følelsesbearbejdning, tak."

For vores alle sammens skyld, lad nu være med at lade der gå koldbrand i dine følelser - mærk dem, lad dem ånde!